CREMET FISKESUPPE
Til 4 personer
INGREDIENSER
-
300 g torskefilet (uden skind)
-
150 g laksefilet (uden skind)
-
16 store rejer
-
2½ dl piskefløde
-
1 liter fiskefond (hjemmelavet eller købt hos din fiskehandler)
-
300 g gulerødder, squash og porre
-
Bredbladet persille
-
Gulerodsstrimler
-
100 g smør
-
1 citron
-
Salt og Peber
Fremgangsmåde
Begynd med at snitte grøntsagerne i meget fine stave – eller anvend dem som mere rustikke stykker. Skær fisken i portionsstørrelser og drys med lidt fint salt. Sæt rejerne på små spyd – brug eventuelt en rosmarinkvist.
Hæld fiskefonden i en gryde og bring den i kog. Tilsæt fløde og lad suppen småkoge i 3-5 minutter. Tilsæt de finthakkede grøntsager og lad dem koge med i ca. 1 minut. Læg fiskestykkerne i suppen og lad den igen få et opkog. Lad den simre i ca. 1 minut. Smag suppen til med citronsaft, salt og peber. Til sidst monteres suppen med smør. Pynt med persille og strimler af gulerod.
Tip
Hvis der ønskes en kraftigere smag på suppen, kan der suppleres med lidt hønsebouillon.