OVNBAGT TORSK
Til 4 personer
INGREDIENSER
-
500 g torskefilet
-
3 gulerødder
-
1 spsk. olivenolie
-
½ bdt. timian
-
500 g bagekartofler
-
2 porrer
-
1½ dl hønsebouillon
-
Purløg
-
2 skalotteløg
-
1 spsk. dijonsennep
-
2 dl. piskefløde
-
Kørvel til pynt
FREMGANGSMÅDE:
Skær torskefileten i 4-6 passende portionsstykker. Læg dem
i et smurt, ovnfast fad og krydr med salt og peber. Sæt fadet i
køleskabet til fisken skal bages (10 minutter før spisetid).
Klargør grøntsagerne. Skær kartofler og gulerødder i mindre
tern og porrer i skiver. Bland det sammen og vend med olivenolie,
grofthakket timian, salt og peber. Bag grøntsagerne i ovnen ved
200°C i 30-35 minutter til de er møre. Bag torsken med de sidste
10 minutter af tilberedningstiden.
Hak skalotteløg fint og kog dem i hønsebouillon i 4-5 minutter
indtil der er 1 dl tilbage. Tilsæt fløde og kog videre et kort øjeblik.
Tag gryden fra varmen, pisk sennep i og krydr med salt, peber og
finthakket purløg.