Efterår
POCHERET SØTUNGE

POCHERET SØTUNGE

Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 2 søtunger

  • 1 kg jordskokker

  • Olie

  • 1 l hønsefond

  • 2 dl piskefløde

  • 1 porre

  • 1 dl beurre blanc ( se opskrift under saucer )

  • 40 g caviar

Pocheret fisk

Det er væsken, der er det vigtige i denne form for tilberedning. Når en fisk pocheres, betyder det, at den bliver tilberedt i væske lige under kogepunktet.
Pocheret fisk er enkelt at tilberede – husk blot at den ikke må koge, og så må den heller ikke få for meget.

Fremgangsmåde


Fileter søtungerne – lav dobbeltfileter. Det vil sige, at når skindet er skåret af, lægges de to filetsider oven på hinanden. Krydr med salt og peber.
Klargør grøntsagerne. Fire jordskokkerne bages i ovnen ved 150°C indtil de er møre.
To jordskokker skæres i tynde skiver på et mandolin- jern og friteres sprøde og gyldne i varm olie. Re- sten af jordskokkerne koges møre i hønsefond og piskefløde. Blend til en glat puré og smag til med salt og peber.
Porren skæres i tynde strimler og dampes i en gryde med lidt vand og en klat smør.
Krydr med salt og peber.
Dobbeltfileterne pocheres – det vil sige, at de bliver tilberedt i en gryde med vand og låg på. Lige under kogepunktet i ca. 4 minutter.
De bagte jordskokker skæres ud i 1 cm. høje stykker.
Læg tre små teskefulde jordskokkepuré som tre på stribe. Placer de bagte jordskokker ovenpå og dernæst en lille klat puré. Top dem med de sprøde jordskokkechips. De dampede porrestrimler arrangeres som en lille rede og derpå placeres den
pocherede søtunge. Den lune beurre blanc hældes over. Som prikken over i ́et serveres en skefuldlækker caviar til.

12. december 2024 - 09:53