INDBAGT HVILLING
Til 4 personer
INGREDIENSER
-
500 g filet af hvilling
-
350 g helbladet spinat
-
200 g brune svampe
-
1 lime
-
2-3 dl. piskefløde
-
2 spsk. smør
-
1-2 spsk. hvedemel
-
2-4 spsk. sukker
-
Salt og peber
-
4 plader butterdej
-
1 æg
Fremgangsmåde
Kom lidt smør på en pande og rist svampene til de er gyldne. Sæt dem til side. Kom lidt smør på panden igen og damp spinaten et par minutter. Drys mel på spinaten og tilsæt piskefløde. Kog et par minutter til sovsen har en tyk konsistens. Tilsæt de ristede svampe. Kom saft og fintreven skal af lime i spinatsovsen og smag til med sukker, salt og peber. Sæt blandingen på køl og lad den køle helt af, inden den lægges på butterdejen. Gnid fisken i salt og skyl den. Dup derefter med køkkenrulle så den er tør. Skær fisken i passende stykker, så de kan ligge i butterdejen. Rul butterdejspladerne ud i kvadrater på ca. 20 x 20 cm. Læg spinat/svampeblanding på bunden og dernæst fisk og så mere spinat/svampeblanding. Træk op i hvert hjørne og saml alle hjørner over fyldet. Klem siderne sammen på skrå nedefter. Pisk ægget let og pensl pakkerne forsigtigt. Pakkerne bages i ovnen i 20-25 minutter ved 210°C (alm. ovn). Server med en grøn salat og flutes.