Forår
KARTOFFELSUPPE

KARTOFFELSUPPE

Til 4 personer

INGREDIENSER

  • Suppe:

  • 500 g kartofler

  • 2 porrer

  • 2 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 8 stilke timian

  • 2 spsk. koldpresset rapsolie

  • 4 dl vand

  • ¼-1/2 l fløde efter smag

  • Salt og peber

  • 20 g smør

  • 4 spsk. æblecidereddike

  • Olie:

  • 2 bdt. dild (plukket fri for stilke)

  • 3 dl smagsneutral olie

  • Stenbiderrogn:

  • 200 g renset stenbiderrogn

  • Salt og peber

Suppe:
Skær kartofler, porrer, løg og hvidløg i grove terninger og
pluk bladene af timianstilkene. Sæt en gryde over ved svag
varme, og steg alle grøntsagerne i olien sammen med timi-
anbladene. Hæld vand på og lad suppen simre ca. 40 minut-
ter til grøntsagerne er fuldstændig møre. Blend suppen med
en stavblender sammen med smør og eddike, så den får en
glat konsistens. Smag suppen til med fløde, salt og peber og
eventuelt lidt mere eddike.

Dild-olien:
Blend den plukkede dild med den smagsneutrale olie i ca. 10
minutter på fuld kraft i en rigtig blender (ikke stavblender).
Olien bliver så varm at farvestoffet (klorofylet) i dilden vil
blive aktiveret. Sigt derefter olien igennem en finmasket sig-
te. Olien må ikke presses igennem sigten, da den så vil blive
grumset. Hæld olien i en ren beholder. Her kan den sagtens
holde sig 2 uger, hvis ikke der kommer urenheder til.

Stenbiderrogn:
Smag stenbiderrognen til med salt. Fordel den varme suppe
i dybe tallerkner og anret rognen på billedet. Pynt med chips
og urter. Du kan eventuelt servere en skefuld creme fraiche
18% til suppen

Pynt: En god håndfuld små gro-
ve kartoffelchips og urter efter
smag Evt. lidt creme fraiche 18%

3. januar 2024 - 15:17