STEGTE SILD
Til 4 personer
INGREDIENSER
-
500 g sild i hele fileter
-
1 squash
-
300 g perlespelt
-
½ l vand
-
½ tsk. salt
-
100 g hård ost (ex. Havgus)
-
½ tsk. salt
-
¼ bdt. mynte
-
Rugmel til stegning
-
Edamamevinaigrette
-
30 g bredbladet persille
-
20 g løvstikke
-
70 g rapsolie
-
200 g edamamebønner
-
10 g æbleeddike
Krydr sildefileterne med salt og peber og sæt til side indtil
de skal steges. Del squashen på langs i tynde skiver og
læg dem til side. Pluk mynten i blade og kom dem i en skål.
Bring en gryde i kog med perlespelt, vand og salt.
Spelten skal simre i 10 minutter uden låg. Sluk herefter
og lad den trække færdig.
Hak persille og løvstikke fint hvorefter det blandes med
olie og eddike til vinaigretten samler sig.
Edamamebønnerne kommes i vinaigretten.
Vend sildefileterne med rugmel på skindsiden og steg
dem på en varme pande med rigeligt smør. Hold fileterne
nede, når skindet begynder at trække sig sammen. Tilsæt
squashen på samme pande, og lad dem brune sammen
med sildene. Sluk panden, og vend fiskene kortvarigt.
Drys salt og peber på fiskene og squashen.
Vend den varme perlespelt sammen med vinaigretten
og revet ost til en cremet konsistens. Smag til med peber
og evt. mere salt. Anret herefter på en tallerken og pynt
med myntebladene.