MINIQUICHE
Til 4 personer
INGREDIENSER
-
TÆRTEDEJ:
-
100 g smør
-
175 g hvedemel
-
1 dl sesamfrø
-
¼ tsk. salt
-
1 æggeblomme
-
1 spsk. koldt vand
-
FYLD:
-
200 g spæd spinat
-
5-6 forårsløg
-
4 æg
-
250 g ricotta (eller hytteost)
-
Salt og peber
-
PYNT:
-
150 g stenbiderogn
-
2 dl creme fraiche
-
Dild
Fremgangsmåde
Dej
Skær smørret i små terninger og smuldr dem med mel, sesamfrø og salt, til det ligner revet ost. Saml dejen med æggeblomme og vand. Lad dejen hvile tildækket i 30 minutter i køleskab. Beklæd 4-6 små tærteforme med dejen og forbag dem i 10 minutter ved 200°C grader på midterste ovnribbe.
Fyld
Skyl spinaten og snit forårsløgene i tynde skiver. Kog spinat og løg i 2-3 minutter i letsaltet vand, og afdryp det godt i en sigte. Pisk æg og ricotta sammen. Vend grøntsagerne i. Kom fyldet i de forbagte tærter og stil dem i ovnen ved 175°C på midterste ovnribbe i ca. 40 minutter til de er gennembagte og gyldne.
Server de lune eller kolde miniquiche. Pynt med stenbiderrogn, creme fraiche og lidt frisk dild.