STEGT HELLEFLYNDER
Til 2 personer
INGREDIENSER
-
2 fileter af helleflynder (á 180 g)
-
4 stilke grønkål
-
6 rosenkål
-
100 g flowersprouts
-
1 citron
-
6 jordskokker
-
Smør og olie til stegning
-
1 bdt. persille
-
1 dl fiskefond
-
2 dl piskefløde
-
50 g smør
-
Kørvel
Fremgangsmåde
Klargør grøntsagerne (jordskokkerne skal beholde skrællen på). Bag jordskokker i ovnen ved 180°C i 40 minutter. Når de er kølet lidt af, skæres de i 2 cm tykke skiver og lige før servering steges de i smør. De tre forskellige typer kål skæres i mundrette stykker. Dernæst dampes de møre i lidt vand med smør. Krydr med salt og peber samt lidt fintrevet citronskal.
Kog fiskefond og piskefløde op og blend persillen i saucen sammen med smør i tern. Smag persillesaucen til med salt og peber samt lidt citronsaft.
Helleflynderfileterne steges på en varm pande i neutral olie i 2 minutter.
Vend og steg yderligere 30 sekunder før de tages af panden.
Anret jordskokkerne og de forskellige slag kål i den ene side af tallerken – og helleflynderen på den anden. Hæld persillesauce ved og pynt med kørvel.