Forår
STEGTE TORSKEROGNS BUKSER

STEGTE TORSKEROGNS BUKSER

Til 4 personer

INGREDIENSER

  • TORSKEBUKSER:

  • 700-800 g små torskerognsbukser

  • 1 skalotteløg

  • 1/2 økologisk citron

  • 1-2 laurbærblade

  • 10-12 sorte peberkorn

  • 1/2 tsk. korianderfrø - kan udelades

  • 1 bdt. frisk dild

  • 1 spsk. salt

  • I ØVRIGT:

  • 4 skiver rugbrød

  • 1 agurk

  • 1 bundt radise

  • 400 g hytteost

  • Salt

Fremgangsmåde

 

Dagen før:
Læg torskerognsbukserne i en gryde og dæk dem med vand. Pil skalotteløget og skær det i grove skiver. Kom det i gryden sammen med citronsaft og den pressede citronskal, laurbærblade, peberkorn, korianderfrø, dild og salt. Bring forsigtigt gryden i kog, skum af undervejs, og lad rognen pochere blidt i 20 minutter – ca. 10-15 minutter længere tid, hvis der er tale om store torskerognsbukser. Skær en af dem igennem for at tjekke, om de er færdige. Husk at de stadig får lidt tilberedning under afkølingen. Lad torskerognsbukserne afkøle i lagen. Pil eventuelt til sidst hinderne af.

På dagen:
Skær skiver af bukserne og vend dem i mel. Steg dem i smør på middelhøj varme. Del agurken på langs og skrab kernerne ud med en teske. Skær kødet i tern. Skær radiserne i mundrette stykker.
Rør hytteost med agurk, radiser og smag til med salt og peber. Rist rugbrødet. Anret dekorativt som vist på billedet.

3. januar 2024 - 15:17