BLINIS
INGREDIENSER
-
2 dl mælk (stuetempereret)
-
20 g gær
-
100 g boghvedemel
-
50 g hvedemel
-
1 æg
-
½ tsk. salt
-
1 spsk. smør
Fremgangsmåde
Kom mælk i en skål og rør gær ud heri. Pisk derefter boghvedemel, hvedemel, salt og æggeblomme i dejen. Sæt æggehviden til side til senere. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 1 time. Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i dejen.
Smelt smør på en pande og kom små klatter dej på med en spiseske. Steg blinis gyldne på begge sider.
Anret de lune blinis med den rogn du elsker allermest – caviar, lakserogn eller løjrom samt med de klassiske garniture såsom cremefraiche, rødløg og dild.