Jul/nytår/påske

Jul/nytår/påske
LUKSUS REJECOCKTAIL

LUKSUS REJECOCKTAIL

Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 250 g store rejer

  • 4 store gambas-rejer

  • 300 g blandede salatblade

  • ½ citron

  • 50 g stenbiderrogn

  • 4 grønne asparges

  • 1 tsk. smør

  • Friske krydderurter ex. dild, estragon og kørvel

  • Mayonnaise

  • AVOCADOCREME:

  • 1 avocado

  • ½ citron

  • Salt og peber

  • 1 nip chili

  • THOUSAND ISLAND DRESSING:

  • 1 rød peberfrugt

  • 1 spsk. cremefraiche 38%

  • 1 fed hvidløg

  • Salt og peber

  • ½ tsk. sød paprika

  • 1 knivspids cayennepeber

  • 1 knivspids sukker

  • 1 dråbe Worcestershire sauce

Fremgangsmåde


Thousand Island dressing
Halver peberfrugten og skær kernerne ud. Bag peberfrugten i ovnen ved 225°C til skindet bliver mørkt – det tager cirka 15 minutter.
Peberfrugten kan også grilles med skindsiden nedad over et gasblus. Når skindet er blevet mørkt og peberfrugten er kølet af, hives skindet af og peberfrugten blendes med de andre ingredienser til dressingen.
Smag til med sukker, salt, peber og Worcestershire sauce.

 

Avocadocreme
Kom avocado og saft fra citronen i en minihakker eller blender.
Kør til det er en glat avokadodressing. Smag til med salt og peber.

 

Rejecocktail
Klargør aspargesene og damp dem på en pande med smør i 1-2 minutter. De skal blot være varme og ekstra sprøde.
Snit dem i mindre stykker. I fire glas fordeles først avocadocreme, dernæst salat, asparges, en lille klat mayonnaise, Thousand Island dressing, citron i skiver og stenbiderrogn. Til sidst pyntes med
krydderurter og en gambas-reje på et lille spyd. Arranger rejerne rundt på kanten af glasset.

22. november 2024 - 12:35