Jul/nytår/påske

Jul/nytår/påske
OVNBAGT PIGHVAR

OVNBAGT PIGHVAR

INGREDIENSER

  • 1 hel pighvar på ca. 2-2½ kg

  • 2 gulerødder

  • 1 porre

  • 10-15 et feds hvidløg

  • 2 citroner

  • 1 bdt. bredbladet persille

  • 1 bdt. estragon

  • 1 bdt. jernurt

  • 4 dl god champagne

  • 200 g smør

  • Flagesalt

  • Citronpeber (eller almindelig peber)

Fremgangsmåde


Skyl og rens fisken grundigt. Dup den tør med køkkenrulle eller et viskestykke. Klargør grøntsagerne og skær gulerødder og porrer i skrå skiver på ca. 1 cm i tykkelsen. I et stort ovnfast fad eller ovnens bradepande lægges kviste af bredbladet persille, estragon og jernurt samt gulerødder og porrestykker. Drys med rigeligt flagesalt samt citronpeber. Læg fisken ovenpå. Læg et snit langs ryggen på fisken, det skal kun lige gå gennem skindet, og drys med flagesalt på skindsiden. Læg ligeledes store kviste bredbladet persille samt estragon og jernurt på toppen. Skær citronerne i mindre stykker og pres saften ud over fisken. Resterne af citronerne lægges i fadet sammen med de hele hvidløg. Store klatter af smør kommes ud over hele fisken. Drys igen med lidt citronpeber. Hæld champagnen i bunden og dæk fadet med stanniol.
Bag pighvaren i ovnen ved 175°C almindelig ovnvarme i ca. 30 minutter. Lad fisken hvile i ca. 10 minutter. Befri den derefter fra benene i store fine stykker - eller sæt den på bordet hel og lad familien tage for sig af denne fantastiske fisk.

22. november 2024 - 14:01