Sommer
CEVICHE AF MAKREL

CEVICHE AF MAKREL

Til 2 personer

INGREDIENSER

  • 1 hel makrel

  • Havsalt og friskkværnet peber

  • 1 bakke jordbær

  • 100 g ribs

  • 1 bakke hindbær

  • 10 friske ærter

  • ½ dl hyldeblomsteddike

  • ½ dl olivenolie

  • 1 hyldeblomstskærm

  • 1 håndfuld friséesalat

Fremgangsmåde:


Rens makrellen og skær ud i fileter. Frigør fileterne for ben og skind. Læg dem på en tallerken og drys med lidt havsalt. Lad dem salte 30 minutter.
Klargør frugt og grønt. Skær jordbær og hindbær i små mundrette stykker og bælg ærterne. Skær makrelfileterne ud i tynde skiver og fordel dem i bunden af fire dybe tallerkener. Krydr eventuelt med lidt ekstra havsalt og friskkværnet peber.
Pisk hyldeblomsteddike, olivenolie, lidt salt og peber sammen til en dressing. Kom halvdelen af dressingen ud over makrellen – og lad det marinere i et par minutter. Fordel ærter og bær på toppen af fisken og hæld resten af dressingen ud over. Drys med friske hyldeblomster og frisée på toppen.
Server med det samme, så makrellen stadig er fast i kødet.

22. november 2024 - 11:32