Sommer

STEGT RØDSPÆTTE

Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 4 stk. rødspætter

  • 50 g groft rugmel (ca. 1 dl)

  • ½ tsk. fint salt

  • Friskkværnet peber

  • 50 g smør

  • .

  • TILBEHØR:

  • 1 kg nye kartofler

  • 600 g nye ærter

  • 1 citron

  • Frisk persill

  • .

  • PERSILLESAUCE:

  • ½ l mælk

  • 3 spsk. majsstivelse

  • 2 dl finthakket kruspersille

  • ½ tsk. sukker

  • 1 tsk. groft salt

  • Friskkværnet peber

Bland rugmel, salt og peber i et fad og vend de våde rødspætter i
melet. Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande.
Steg 2 af rødspætterne ved jævn varme – ca. 5 minutter på hver side.
Skru op til kraftig varme i ca. 1 minut når fiskene vendes.
Tag rødspætterne af panden og hold dem varme (eksempelvis i ovnen
ved 100°C). Steg de sidste 2 rødspætter på samme måde.

 

Persillesauce:
Rør mælken sammen med majsstivelsen i en gryde og bring det
i kog under omrøring. Tilsæt persille og sukker og lad saucen koge
i ca. 5 minutter. Tilsæt salt og peber og smag til.
Server de varme rødspætter med persillesauce, nykogte kartofler,
dampede ærter og et drys persille.

3. januar 2024 - 15:17