PASTA MED PIL-SELV-REJER
Til 4 personer
INGREDIENSER
-
1 kg pil-selv-rejer
-
500 g pasta
-
1 liter fiskesuppe (køb den ved din fiskehandler)
-
250 g cherrytomater i forskellige farver
-
Jernurt og ærter til pynt
-
HJEMMELAVET FISKESUPPE:
-
1 løg
-
2 fed hvidløg
-
2 spsk. olivenolie
-
1 liter fiskefond
-
2 dl hvidvin
-
3 dl piskefløde
-
1 klat smør
-
1 citron
-
2 kviste dild
-
1 tsk. Piment d’espelette
-
Salt og peber
Fremgangsmåde
Cherrytomaterne halveres og bages i en 175°C varm ovn i 25 minutter. Pil en portion rejer – og anret resten i en skål til at sætte på bordet. Kog pastaen efter anvisning på posen i rigeligt, letsaltet vand. Varm fiskesuppe og pisk den op med en stavblender. Anret pastaen med rejer og den skummende fiskesuppe. Pynt med friskbælgede ærter og jernurt.
Fiskesuppe
Hak løg og hvidløg meget fint og sauter i en gryde i lidt olie ved middelvarme til de er klare og bløde.
Tilsæt derefter fiskefond og hvidvin og bring den op til kogepunktet. Tilsæt fløde og smør. Smag fiskesuppen til med citronsaft, fintrevet citronskal, salt, peber, dild og Piment d’espelette.