RØDBEDERIMMET KULLER
Til 2 personer
INGREDIENSER
-
250 g filet af kuller
-
1 rødbede
-
75 g sukker
-
75 g salt
-
1 spsk. fintrevet peberrod
Fremgangsmåde
Bland sukker, salt og peberrod. Riv rødbeden på et råkostjern.
Læg fisken i et passende fad og fordel derefter blandingen af sukker, salt og peberrod ud over fisken. Læg derefter revet rødbede hen over. Dæk til med husholdningsfilm og lad fisken stå i køleskabet fra 30 minutter til 8 timer. Jo længere jo dybere saltsmag.
Når fisken tages ud af køleskab, skylles lagen af. Tør den i køkkenrulle og skær i tynde skiver.