Vinter
SKINDSTEGT KULLER

SKINDSTEGT KULLER

Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 4 stk. kullerfilet med skind á ca. 150 g

  • KÅL:

  • Salt og peber

  • 100 g valnødder

  • 1 bdt. grønkål

  • 100 g smør

  • 4 spsk. kapers

  • 1,5 tsk. grov sennep

  • Lidt citronskal og saft

  • SELLERIPURÉ:

  • 1 knoldselleri

  • 3 dl fløde

  • 50 g smør

  • 5 dl mælk

  • 1 citron

Fremgangsmåde


Rids fisken let i skindet og krydr med salt og peber. Kom en
smule olie på en varm pande og steg fisken cirka 3-4 minutter (afhængig af tykkelsen) med skindsiden nedad. Når varmen har arbejdet sig 3/4 op igennem fisken, vendes den, hvorefter den skal have ca. 1 minut på kødsiden. Herefter tages panden af varmen – og fisken trækker 2 minutter inden servering.

 

Selleripuré
Sellerien skrælles og skæres i mindre tern. Smelt smørret
og sauter sellerien let i gryden og kom derefter fløde og mælk i til det lige dækker sellerien. Kog ved jævn varme til sellerien er meget mørt.
Sigt noget af væsken
fra, og blend derefter til en glat masse. Tilsæt mælk til konsistensen er god. Smag til med salt, peber samt citronskal og saft.

 

Kål
På en tør pande ristes valnødder til de har taget lidt farve. Ikke
meget, men lidt. Tag dem af panden. Kom smør på panden og lad det brune let. Sauter grønkålen heri cirka 3 minutter til den er faldet sammen. Herefter kommes kapers, sennep og lidt citronskal ved. Vend nødderne i blandingen og arbejd det sammen og smag til.
Fordel selleripuré i bunden af tal
lerknerne. Anret herefter kål og slut af med fisk og masser af urter.

12. december 2024 - 10:16