Forretter

KRABBEKLØR
MED FENNIKELMAYO OG RISTET BRØD
INGREDIENSER
1 kg krabbekløer
1 spsk. havsalt
1 citron
10 hele sorte peberkorn
½ bdt. dild
1 håndfuld salturt
Fennikelmayo
2 pasteuriserede æggeblommer
Havsalt
1 spsk. dijonsennep
2 spsk. cidereddike
1½ dl rapsolie
1 fennikel
½ bdt. kørvel eller sødskærm
2 spsk. pastis
Tilbehør
Ristet brød
Lime
En lille sommerlig krydderurtesalat
med spiselige blomster

FREMGANGSMÅDE
Læg krabbekløerne i en gryde og dæk dem med vand. Tilsæt havsalt, 2 skiver citron,
hele peberkorn og hele dildstilke. Kog kløerne op og skum af for hvidt skum.
Skru ned for varmen, når vandet koger, og lad kløerne småkoge i 5-7 minutter.
Sluk herefter for varmen, og lad kløerne trække færdig i den varme kogelage i ca. 20 minutter.
Når kløerne er let afkølede, knuses de let med en hammer, så det bliver nemmere
at komme ind til kødet med en gaffel. Server kløerne hele.
Stil havsalt, peberkværn, resten af citronen i både og selvfølgelig en skålfuld fennikelmayo
på bordet. Anret sammen med ristet brød, både af lime og en lille salat.
Fennikelmayo
Pisk æggeblommer, salt, sennep og eddike med en elpisker til det er tykt og hvidt.
Pisk herefter olien i i en tynd stråle. Det er vigtigt, at det går stille og roligt, så mayoen ikke skiller.
Tilsæt eventuelt et par dråber koldt vand under piskningen, hvis mayoen ser ud til at skille
– det kan af og til redde den. Halver fenniklen, og skyl den grundigt i koldt vand.
Snit den herefter helt fint, og bland den i mayonnaisen sammen med hakket kørvel eller sødskærm.
Smag til sidst fennikelmayoen til med pastis.

Hovedretter

Saucer